Ansøgninger

Hvis du vil ansøge ophavsretsforvaltningen om støtte:

Der bevilges økonomiske midler fra Lysdesignernes Ophavsretsforvaltning. Alle ansøgninger behandles anonymt. Der kan søges efter følgende kriterier:

Hvem kan søge:

Lysdesignere med dokumenteret ophavsret.

Hvor kommer pengene fra:

Beløbet der er til fordeling, hidrører fra kabelmidler.

Hvornår kan du søge:

Der kan ansøges løbende over hele året. Dog gives der ikke tilskud til projekter, der er afviklet inden LOF har modtaget ansøgningen. Det anbefales at der ansøges min. 3 mdr. inden starttidspunktet for ønsket støtte.

Hvornår får du svar:

Behandlingsfristen er ca. 3 uger efter modtagelse af ansøgning.

Hvordan søger du:

Klik her for at downloade ansøgningsskema (pdf eller doc) eller kontakt Maiken D. Christensen, TL eller Pernille Rask Jensen, DS. Udfyld skemaet så præcist som muligt med tydelig skrift. Vedlæg en ansøgning. Ansøgning og skema må højst være på fem sider. Ansøgninger der ikke opfylder dette vil ikke komme i betragtning.

Hvad kan du søge til:

Styrelsens formål er at yde støtte til efteruddannelse, kurser, studierejser, scholarship og andre tiltag, der styrker kvaliteten og synligheden af lysdesignernes arbejde og virke, samt til generelle aktiviteter, som kan styrke medlemmernes ophavsrettigheder såvel nationalt som internationalt. Der ydes ikke nogen form for produktionsstøtte, ligesom der ikke gives støtte til diæter.
Der ydes IKKE støtte til arbejdsophold i udlandet.

Hvordan udbetales pengene:

Ansøgeren får udbetalt 75% af det bevilgede beløb inden afrejse. Umiddelbart efter projektets afslutning skal der indsendes afregningsskema samt regnskab med kvitteringer som bilag. Når disse dokumenter er modtaget af sekretariatet foretages den endelige afregning.
Der skal ligeledes udarbejdes en rapport på min. én side, som kan blive lagt på hjemmesiden til inspiration for andre.

Skal du betale skat:

Som hovedregel er de bevilgede beløb skattepligtige, dog er de fleste studierejselegater ikke skattepligtige.

Kontakt Maiken D. Christensen eller Pernille Rask Jensen, hvis du har yderligere spørgsmål. Se under Kontakt.